Coronavirus: Store Bjørn Biograf er lukket
Ingen levende billeder på det store lærred før tidligst 1. april
Lars Norman Thomsen
EBELTOFT Store Bjørn Biograf på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft er lukket indtil 1. april.
Lukningen sker på baggrund af regeringens og myndighedernes udmeldte retningslinjer i sidste uge og betyder, at alle aktiviteter og arrangementer i Store Bjørns biografsal er aflyst.
Det gælder også filmforestillinger i Ebeltoft Filmklub og i SkoleBio-tilbuddet, oplyser Den Europæiske Filmhøjskole.