Her er en håndfuld friske foreslag til spil, løb og kreativitet i naturen for børn i alle aldre
Prøv disc golf på en af de aarhusianske baner. Disc golf er en blanding mellem frisbee og golf, hvor du bevæger dig rundt på en bane og skal ramme din disc ned i en metalkurv. Der er disc golf baner i Risskov, Tilst og ved Vestereng i Aarhus Nord. Det er gratis at spille. Medbring selv discs.
Siden skoler, daginstitutioner og mange arbejdspladser lukkede ned har outdoorbloggeren Line Wagener fra Alleud.dk inspireret familier til at komme ud og have det sjovt.
Hun har sendt et dagligt tip til alle, der var tilmeldt hendes nyhedsbrev. De indeholder en nem, sjov og familievenlig udeaktivitet, som kan gennemføres under coronanedlukningen.
Idéen er, at hjælpe familier til at få flere positive oplevelser sammen udenfor i denne tid, hvor det efterhånden kan være svært at finde på noget nyt.
Bag bloggen står Line Wagener, der selv er naturelsker og friluftsfreak. Hun bor sammen med sin familie i Åbyhøj og er tit afsted med den, der rummer to børn på 11 og 13 år. De har testet alle hendes forslag.
Man kan finde dem og endnu flere tips til friluftsoplevelser og aktiv ferie på www.alleud.dk, der er Danmarks største outdoorblog om aktiv ferie og friluftsliv med børn.
Tahmasbi
Prøv ’Find vej i Danmark’. Det er orienteringsløb light, hvor posterne er lagt ud. Du printe selv et kort og tempoet bestemmer du selv. Der er poster og ruter i Aarhus C, Aarhus N, Hasle Bakker, Risskov, Egå og Marselisborgskven. Læs hvordan du kommer godt i gang på www.alleud.dk/find-vej-i-danmark/Skab glæde med sten. Find sten på stranden og dekorer dem med vandfaste tusser eller maling. Glæd din nabo ved at lægge en dekoreret sten foran hans eller hendes dør. Husk at skrive navn, dato og en lille hilsen på bagsiden af stenen.Tag på skattejagt med geocaching. Skattene (caches) er lagt ud. Der er tusindvis af skatte i og omkring Aarhus. Du finder dem ved hjælp af GPSen på din mobiltelefon. Skal du afsted på din første geocaching, så få hjælp i Alleud.dk’s begynderguide: www.alleud.dk/geocaching-guideLav en mandala af materialer, du finder i naturen. Efter Line Wagener havde delt sine 14 tips, bidrog læserne med deres. De mange læsertips er sendt ud i en bonusmail. Denne idé er en af læsernes.Besøg de steder i den danske natur, hvor der ellers er adgang forbudt: 'Spor i Landskabet' er vandreruter på private arealer. Sporene er typisk 3-5 km lange og ofte rundture. Du kan finde spor ved Skejby, Lystrup, Mårslet, Harlev, Hjortshøj og mange andre steder. Find et spor nær dig på www.spor.dk