Forhindringsløb i udklædning
Der blev forleden holdt et særligt løb i Havndal.
I starten af december holdt Fitness Fabrikken og Tough Trails et jule-OCR-løb i Havndal. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Der blev knoklet og svedt, da cirka 80 deltagere kom igennem forhindringerne, mens publikum fik sig nogle gode grin. Til slut blev der spist æbleskiver til den store guldmedalje, og ikke mindst udråbt vindere.
Vinder af bedste udklædning blev Morten og Nick Kjærsgård.
De hurtigste mænd var Rasmus Otten, Claus Gabelgård og Lasse Bro Børglum. Blandt kvinderne var Freja Heuckendorff og Tanja Gabelgård de hurtigste.