Fortsæt til indhold

Musikalsk legestue i Hinnerup Sognegård

Det koster 100 kroner at deltage i den musikalske legestue

Kultur og byliv
Arkiv

legestue Kirken i Hinnerup tilbyder forældre og børn at deltage i Musikalsk Legestue, som retter sig mod børn på 1½-3 år. Legestuen finder sted 29. august, 26. september, 24. oktober og 21. november kl. 10.

Der synges og leges med alt fra trommer til silketørklæder, faldskærme, bolde og sæbebobler. Der vil være sang i 30-45 minutter, hvorefter der vil være en bolle og en juice, og en kop kaffe eller te til de voksne.

Det koster 100 kr. at deltage, som betales ved start.

Ønsker du at tilmelde dig og dit barn, skriv da en mail til Kirke- og Kulturmedarbejder Marlene Ginge Bach på mgb@kirkenihinnerup.net med følgende informationer: Navn (mor/far og barn), barnets alder, mailadresse og telefonnummer på mor/far.

Ved tilmelding giver man samtidig tilladelse til, at Kirken i Hinnerup må registrere oplysningerne.