Søren Frichs Vej er under stor forandring
Søren Frichs Vej i Aarhus forandrer sig i disse år fra et stille, hvaltomt industrikvarter til en ny tætpakket bydel, Aarhus K, med masser af etageboliger
Gamle bygninger og miljøer forsvinder. Nyt skyder op dag for dag.
Naboer og trafikanter oplever til irritation støv, støj og lange omkørsler. Men der er også skabt en åbning for at eksperimentere med vanebrud og for at opdage hidtil uanede muligheder.
Derfor har nonprofitorganisationen Givisme, i samarbejde med Aarhus Kommune, udnævnt strækningen mellem Ringgaden og Carl Blochs Gade til forsøgs-zone for Givisme og medborgerskab med vejnavnet Givismevejen.
”Tanken er at skabe et kilometer langt eksperimenterende vejforløb, hvor man tester vejudstyr og ny teknologi og udfordrer æstetikken. Vaner og ritualer skal blandes til ny adfærd.,” forklarer folkene bag. Det er blandt andre Thomas Vovemod og Jonas Pindhund.
De to har skabt Vanebrudspalæet - et kreativt forsamlingshus, der sjovt nok har adresse på Søren Frichvej. Det er der folkemødet om Givismevejen holdes.
”Givismevejen kan blive en helt ny af slagsen og være den bedste velkomst til Aarhus,” mener Vovemod og Pindhund