Fortsæt til indhold

Foredrag: Den lille forskel vokser sig stor - i hjernen

Der må grines, når eksperten Ann E. Knudsen i et nyt show forklarer, hvorfor mænd og kvinder er forskellige. Hvorfor lyver kvinder om deres vægt, mens mænd lader som om de ved mere, end de gør?

Kultur og byliv
Bente Tahmasbi Hansen

Aarhus Den aarhusianske ekspert i neuropsykologi og hjerneforskning, Ann E. Knudsen, har gennem tiden holdt et hav af foredrag og skrevet en række bøget. Men som noget nyt er hun i år begyndt at formidle sin viden i et underholdende show. Mandag 21. september sker det for første gang i Aarhus, efter hun i foråret har stået i udsolgte sale rundt i landet.

"Jeg tror, vi er sultne efter at få noget viden, efter vi har haft en periode, hvor alt og alle kunne mene noget om alting. Men når der er forskning bag, og når det er målbart og konstaterbart, så lytter folk på en anden måde," siger Ann E. Knudsen, der med en baggrund som cand.mag. i dansk og psykologi har specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning.

Myter om mænd og kvinder

Hun har i mere end 30 år beskæftiget sig med hjerneforskning og har stor rutine i at dele sin viden, men det har ofte været med fagfolk. Nu er publikum en meget blandet flok.

"Det her er mit show. Jeg behøver ikke lange argumentationskæder, der kan vise forskningen bag det, jeg siger. Der er links på min powerpoint, så interesserede kan efterfølgende slå det op," forklarer hun dagen før, hun skal tale til 750 mennesker i Aalborg.

Foredraget bygger på en af hendes bøger og hedder det samme som den: 'Hvor svært kan det være?' Undertitlen er: 'Værd at vide om mænds og kvinders hjerner'. Hun kobler dagligdags oplevelser med sin viden om hjernen, så alle har mulighed for at relatere til det.

Er min røv for stor?

Et af de klassiske eksempler på den svære kommunikation mellem mænd og kvinder er, når hun spørger, om hun ser tyk ud i det tøj, hun har på.

"Manden tænker konkret og vil umiddelbart svare på det. Men det skal han slet ikke. Hun spørger ikke til massefylde men til deres relation, for det gør kvinder generelt. Så han skal svare, at hun ser dejlig ud, uanset hvad hun har på, og så er alt godt," forklarer Ann E. Knudsen.

Mange vil kunne genkende kvindelige kollegers trang til at hjælpe og yde en ekstra indsats, hvis nogen på arbejdspladsen mangler. Det gør mænd ikke på samme måde. De tager dem også kun nogle få sekunder at ringe en sygemelding ind, hvor imod kvinderne forklarer sig i detaljer, når de er i samme situation.

"Kvinder fortæller, hvad de fejler, hvornår de er tilbage, og hvem der kan løse deres opgaver. Mænd fortæller ikke, om de har fået smitsom leverbetændelse eller bare lidt snue. Og de er gode til at sige nej uden at skylde nogen en forklaring," siger Ann E. Knudsen.

Både mænd og kvinder lyver

Der er ikke en rigtig eller forkert måde at gøre tingene på. Man skal heller ikke dømme det køn, der har det med at stikke en plade:

"Valid forskning viser, at mænd bluffer mere end kvinder. En test med trickspørgsmål har vist, at 85 procent af mændene påstår, at de kender begreber, som i virkeligheden slet ikke findes," siger Ann E. Knudsen og forklarer, at det ikke er en udspekuleret strategi men for dem en naturlig ting. På samme måde som når kvinder stikker en hvid løgn om deres vægt.

"Jo bedre vi forstår hinanden, jo bedre kan vi rumme hinanden og forstå hinandens forcer. Mænd laver hurtige hierakiske strukturer i samtaler og synes, at chefen gerne må tage taletiden, mens kvinder laver ligeværdige kommunikationskulturer, og så får de måske ikke sagt det, de gerne ville, fordi de lader andre tale ud," eksemplificerer hun.

Vi fødes med en meget lille forskel

Ann E. Knudsen mener, at der er håb forude, for det er faktisk muligt at lave om på de store kønsforskelle. De er nemlig slet ikke så store, når vi bliver født.

"Forskningen viser, at der kun er en lille kønsforskel på nyfødte i forhold til de voksne. De små kønsforskelle bliver til kæmpe forskelle i kraft af den kultur, børnene vokser op i. I børnehaven, i skolen og måske også derhjemme præges de. For eksempel får pigerne hurtigt en servicefunktion i en gruppe af børn, og drengene bliver hurtigt set som urolige," forklarer Ann E. Knudsen.

Hun håber, at hendes shows kan gøre os mere bevidste om forskellene og de mekanismer, der skaber dem.

"Jeg håber, at vi bliver bedre til at sørger for, at alle får det bedste ud af deres hjernemateriale. Der er ingen begrundelse for, at piger ikke bliver det, de har potentiale til, fordi de holder sig tilbage. Der er heller ikke nogen god grund til, at drengene bliver hurtigere bliver tabt i skolesystemet," det må vi kunne gøre bedre, opfordrer hun.

Ann E. Knudsen mener, at der er håb forude, for det er faktisk muligt at lave om på de store kønsforskelle. De er nemlig slet ikke så store, når vi bliver født.