Nyt fra Svaneborg Kardyb: 'Haven' er jazz fra hjertet og en hyggelig pause

Aarhus I slutningen af oktober udkom Svaneborg Kardybs andet album, ’Haven’. Da avisen interviewede duoen seks dage derefter, var albummet blevet afspillet 40.000 gange, første oplag udsolgt og rosende anmeldelser var tikket ind.

Det tager Nikolaj Svaneborg og Jonas Kardyb meget roligt, selv om de er utroligt glade for den gode respons. Deres mål er ikke at vinde noget men at lave det musik, de slapper af med.

”Vi prøver ikke at regne den ud og lave et pop-hit. Vi spiller det, der taler til os og som føles rigtigt. Musikken får sit eget liv, når vi har sluppet den ud i verden, hvor den samles op af nogle ører, vi ikke kender,” siger de samstemmende.

”Jeg sender vinyler afsted til Karise, Hanstholm, Schweiz, Norge og USA og undrer mig over, hvordan folk derfra har fundet vores musik. Det er en fed fornemmelse, fordi det er en anerkendelse, at folk gider høre det,” uddyber Jonas Kardyb.

Spiller en have og en vej

De to aarhusianske musikere spiller trommer og keyboard og har helt bevidst valgt at holde sig til det og gøre musikken så enkel som muligt. Det gælder både med hensyn til valget af instrumenter men også i forhold til kompositionerne og lyden.

Masser af musik handler om de helt store følelser og ofte ulykkelig kærlighed. Det gør Svenborg Kardybs ikke. Den er heller ikke inspireret af Charlie Parker, Stan Getz eller andre berømte jazzmusikere. ’Haven’ er inspireret af en have, en vej og lyden af sommer.

”Jeg sad i en kolonihave sammen med mine venner og drak øl. Pludselig hørte jeg lyden af et vindspil. Jeg gik hen til det og optog det på min telefon. I baggrunden kunne man høre min venner snakke og le og en lille pige, der kaldte på sine forældre. Det er lyden af sommer, og den lyd spiller vi i nummeret af samme navn,” forklarer Nikolaj Svaneborg.

Lyden af farmor og farfar

Begge medlemmer af jazzduoen stammer fra landet. Jonas Kardyb er fra Sønderjylland, mens Nikolaj Svanborg er fra den nordlige del af Jylland. Begge steder er der en udtalt dialekt. Dem blev de enige om at tage med på et nummer. De valgte at interviewe henholdsvis deres farmor og farfar og bruge lyden af dem.

”Der er noget særligt over lyden af ældre mennesker. Man kan høre alderen og det levede liv i deres stemmer. Min farfar har været borgmester i Jammerbugten og er nu spillemand. Han spiller violin og er helt vildt sej,” storgriner Nikolaj Svaneborg.

Jonas Kardyb tænker på nummeret med lidt mere vemod, for hans farmor gik bort kort efter hans optagelse af hende.

”Det er en underlig følelse, at jeg lige nåede at optage hendes stemme hjemme i stuen. Hun fortæller, at hun nød sommermorgenerne, hvor køerne skulle lukkes ud på græs, og hun kunne høre fuglene synge og mærke solen. Det er rigtig fint,” mindes han.

De to jyder mødte hinanden på musikonservatoriet i Aalborg. Lærerjobs har siden bragt dem til Aarhus, og Jonas Kardyb er nu rykket ud på Djursland til Kolindsund, så han er igen i landelige omgivelser med masser af natur. En del af den nye plade er blevet til hjemme hos ham. Han bor på en tre kilometer lang grusvej, Dæmningevejen. Duoen spiller også lyden af den på det nye album.

”Mine trommer spiller en lidt skramlet rytme, der minder om at rasle ud ad en grusvej. Nikolaj spiller smukke melodier og akkorder, der går på de store vider, vandkanalen og bakkerne,” siger Jonas Kardyb med en meget glad stemme.

Jazzduoen har ikke på noget tidsspunkt haft en plan om at spille en have, en vej og deres bedsteforældre. Sådan er det bare blevet, fordi det lige er det, der giver mening for dem nu.

Er hurtigt blevet kendte

”Vi har spillet alt muligt andet i de første seks-syv år, vi kendte hinanden. Alt fra pop til afrobeat. Da vi havnede i Aarhus, spillede Jonas i mindst 10 bands. Når jeg så cyklede hen til ham i hans studie i Sydhavnen, skulle vi bare hygge og slappe af. Vi jamede løs og optog lyden af det med en telefon,” fortæller Nikolaj Svaneborg.

Jonas Kardybs trommelærer, Christian Windfeldt, hørte optagelserne og sendte de to direkte ind i et lydstudie. De havde masser af materiale at vælge imellem, men begrænsede det til seks numre. Året efter var deres første album, ’Knob’, på gaden. De havde ikke lavet nogen PR-strategi men smed musikken ud på blandt andet Spotify. Og så gik det stærkt.

’Knob’ udkom i marts og i april vandt duoen ung Jazz Danmark og blev inviteret i P8 Jazz-studiet. Der blev de ugens album. I november vandt de hele to Danish Music Awards for bedste komposition og det bedste nye navn.

Har skudt en genvej

”Musik er ikke konkurrence, så det er underligt at vinde. Jeg føler mig ikke som en vinder på den måde, at vi har vundet over nogen, for de andre er stadig vildt gode. Vi har blandt andet været oppe mod dygtige og etablerede navne som Ginne Marker, Marilyn Merzur og aarhusianske Athletic Progression,” siger Nikolaj Svaneborg.

Han indrømmer dog i samme åndedrag, at priserne har hjulpet duoen og de har været afgørende:

”Vi havde længe forsøgt at få lov til at spille på Radar. Dagen efter vi vandt Danish Music Award, tilbød Radar os et job. Vi har spillet der to gange og har en 3. aftale. Vi skal også spille på Café Støj her i november. Priserne og den omtale, der følger med, har været et godt springbræt ind i branchen. Vi har ikke kæmpet os igennem muren men kunne bare springe over,” smiler han.