Kirkernes mand i grønt og sort i 25 år

I 25 år har Bjarne Nielsen haft hænderne dybt nede i folkekirkens grønne opgaver, både som graver på Mols og som kirkegårdsleder i Thorsager, Bregnet og Feldballe og som fagligt engageret, bl.a. som tillidsrepræsentant. Nu holder han et par ugers ferie, og til december er det slut, så går han på pension.

”Der er sket meget, og det har været spændende”, siger Bjarne Nielsen, der første gang trak i det grønne gravertøj på Agri Kirkegård på Mols.

”Det var i 1995, og det var nok min stedfar, som i en menneskealder var graver i Marie Magdalene, der var min inspiration til at søge den vej. Jeg havde jo kigget ham lidt over skulderen, men jeg blev udlært som tømrer, og i 10 år derefter kørte jeg som Falck-redder”.

Det viste sig, at Bjarne Nielsen ramte plet med det kirkelige job. Han fandt sig hurtigt til rette, trivedes med den særlige kombination af praktiske opgaver i de grønne arbejdsbukser med anlæg og vedligeholdelse af gravsteder, og så det sorte kirketjener tøj med slips og pudsede sko om søndagen.

”Min baggrund kom mig til gode, i Falck-tiden havde jeg lært at træffe beslutninger, og at møde folk i mange forskellige livsituationer. Det var en god ballast for en graver, hvor man kommer tæt på menneskers både glæde og sorg. Gravstedet kan jo ofte være et godt sted at tale med en pårørende i sorg, men det har altid været min indstilling, at folk skal komme til graveren. Jeg skal ikke mase mig på, hvis nu enkefru Larsen har det bedst med at stå i sine egne tanker og minder."

”Jeg fik da solen både op og ned”

Skønt Agri-tiden var god, trak det i ham, da graverembedet i Thorsager blev ledigt i 2000.

”Jeg fik et lille prik, og var så heldig at det blev mig. Selve starten var der ikke megen festivitas ved. Jeg skulle begynde en lørdag, og jeg mødtes med den gamle graver, som bare rakte nøglerne ud af bilvinduet og sagde: ”Værsgo, nu er det dig, der kører videre med det hele. Du skal starte med at ringe solen op”. Og så trak jeg i rebet i tårnet, det var jo med håndkraft dengang, og fik da solen både op og ned. Om søndagen var jeg så kirketjener ved gudstjenesten, og om mandagen mødte to nye medarbejdere ind, og så rullede det. Det blev starten til 20 gode og spændende år”.

Begravelser i skoven

Bjarne Nielsen blev undervejs leder for sine kolleger, da kirkegårdene i Thorsager og Bregnet og senere Feldballe blev lagt i samdrift, og et godt kollegaskab har haft stor betydning for ham.

”Jeg har altid haft dygtige og engagerede medarbejdere. Udfordringer har der naturligvis været undervejs, men først og fremmest et rigtig godt samarbejde. Det gælder også med menighedsrådet, som jo har været min arbejdsgiver, og så de forskellige præster og mange andre medarbejdere, jeg har haft at gøre med gennem årene”.

Om kirkegårdenes fremtid siger Bjarne Nielsen, at det er vigtigt, at kirkegårdene forstår at forny sig og følge med tiden, og huske at være opmærksom på folks ønsker og behov.

”Jeg håber min efterfølger vil arbejde videre med planerne om en skovkirkegård i Bregnet. Den begravelsestype tror jeg, der bliver rift om i fremtiden. Jeg er klar over, at der er mange følelser og holdninger til det med gravsted, men jeg tror, de fleste har brug for et sted at gå hen og mindes deres kære”.