På SPOR af julehygge med kagebord
Museum Skanderborg på Perron 1 er klar med julekaffe, kagebord og julehygge fra 26. november
Arkiv
Museum Skanderborg - Perron 1 tilbyder julekaffe, kagebord og julehygge. Det finder sted torsdag 26. november og søndag 29. november kl. 14 på Perron 1.
Rie Nielsen vil diske op med et udvalg af sine lækre kager, som man må spise af, så mange som man kan.
Der vil være juleklippeklistre, kaffe, jule-te eller Mosters saft, imens julehyggen breder sig omkring den gamle købmandsbutik, som er festligt julepyntet. Prisen for deltagelse er 125 kr. per person.
Der er et begrænset antal pladser, og tilmelding sker på Museum Skanderborgs hjemmeside eller på 8794 3260.