Fortsæt til indhold

Er Hammels ugler nu i Holland?

I Holland oplever man nu noget, som Hammel oplevede for 62 år siden. De ugler - de ugler!

Kultur og byliv
Erling Baastrup

Flere har spurgt om, hvad det egentlig er med de ugler, som i halvtredserne gjorde Hammel verdensberømt. Og som er blevet en slags varemærke for byen.

Senest er der kommet en mail fra Hammel-drengen Jens Overgaard, der nu er journalist:
”Det ser jo ud til at være historien om den gode, gamle Hammel-ugle fra 1950'-erne, som gentager sig her.”

Og så medsender han en artikel fra en hollandsk avis her fra marts måned.

Holland angrebet i februar

En kort udgave lyder: I en by i en afstand af højst 20 km fra Amsterdam er beboerne i februar blevet anbefalet at gå med paraply efter mørkets frembrud. Anledningen er, at en særlig aggressiv ugle, terror-uglen, går til angreb på mennesker. Indtil nu er 20 blevet skamferet.

Sådan ser et elmetræ ud. Findes der sådan nogle, der omkranser kirkegården?

Uglen er fredet

Et af ofrene fortæller:
”Det var som at få en mursten, der var gennemboret af søm, i hovedet.”

Flere er kommet på hospitalet for at blive syet.

Uglen er jo nærmest blevet et symbol for Hammel. Her brugt af handelen.

Det burde være en formsag at få indfanget uglen, men myndighederne er udfordret af, at uglen er fredet. Derfor forsøger man nu at få dispensation til at fange terror-uglen.

Og hvad har det så med uglerne i Hammel at gøre? Formentlig ikke noget, men vi fortæller gerne den korte version om uglerne i Hammel i første halvdel af 50-erne. De gik også til angreb på mennesker.

Verifikationen af ugleangrebene har været lidt ulden, men vi har forsket lidt i det.
Tidligere ejendomshandler Erik Maagaard boede i 50-erne på Anbækvej tæt på kirken:

Skoleejeren angrebet

Det er rigtig nok, at uglerne boede i de store træer ved kirken. Jeg stod ofte og kiggede på dem,” fortæller Erik Maagaard.

Rygterne siger, at det typisk skete på tidspunkter af natten, hvor folk gik hjem. Måske fra et værtshus?
Kan ugleangrebene ikke bare være en ”undskyldning” for en slåskamp?


”Nej. Den var god nok. F.eks. blev skoleejer Niels Fønns angrebet, og han drak ikke. Han blev endda angrebet på vej hjem fra præstegården,” siger Maagaard, der også fortæller, at historien gik verden rundt. Blandt andet i reader's digest i USA.

Ganske rigtigt: I juninummeret i 1953 står der fire sider om Hammel-uglerne.

Den historie fortæller vi i historien tæt på denne.