Fortsæt til indhold

Bliv klogere på Dostojevskij

Kultur og byliv
gs

I Sct. Mortens Højskoleforening skydes det nye år ind tirsdag 10. januar med et foredrag om Dostojevskij.

Foredraget er ved Rasmus Vangshardt, der er forsker i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og boganmelder ved Kristeligt Dagblad.

Foredraget fortæller om den sære blanding af afmagt og mod, der møder os i mange af Dostojevskijs store og små skikkelser. Hvordan de kan gå fra selvmordstrang, menneske- og verdenshad samt druk til pludselig at vise en vilje til selvopofrelse, til næstekærlighed og til kristentro. En lystvandring i dette vanvittige forfatterskab, hvor alt altid er på spil, står der i en pressemeddelelse.

Foredraget afholdes i Sct. Mortens Hus, Staldgårdsgade 2.

Billetter kan købes ved indgangen.