Fortsæt til indhold

Danske julesalmer, engelske christmas carols og svensk julemusik ...

Kultur og byliv
Lars Norman Thomsen

Randers Bykor, et amatørkor med ca. 50 medlemmer med speciale i det klassiske repertoire, er i vælten ved årets julekoncert i Marie Magdalene Kirke tirsdag 3. december.

På programmet står danske julesalmer, engelske christmas carols og svensk julemusik, men også klassikere som J.S. Bachs: Jesus bleibet meine Freude og nyere musik af Niels la Cour.

Kordirigent Marie Hauerholt Thorsted er uddannet ved Vestervig Kirkemusikskole og ved Det Jyske Musikkonservatorium. Marie har en bred erfaring med dirigent-arbejdet bl.a. som dirigent for Randers Amatørsymfoniorkester gennem tre år. Marie har været Randers Bykors dirigent siden foråret 2018.

Ved årets julekoncert i Marie Magdalene kirke får tilhørerne også mulighed for selv at synge julen ind, da programmet indeholder et par fællessalmer og en andagt, som holdes af sognepræst Torben Jensen.

Som noget nyt afholdes julekoncerten til fordel for sognets julehjælp. Derfor tages der en entré på 50,- kr. som går ubeskåret til dette formål.

Der er showtime klokken 19.