Kan Folkekirken bevare sin lokale forankring?
Hør biskop Henrik Wigh-Poulsen give sit syn på ledelse af og visioner for en veldrevet folkekirke ved sogneaften i Ebeltoft
Folkekirken har fra meget gammel tid haft en meget decentral struktur. Den udgøres i dag af mange sogne og kirkedistrikter, som har hver sit menighedsråd med det grundlæggende ansvar i forhold til kirke og kirkegård, kirkefunktionærer og økonomi.
Den decentrale struktur er med til at sikre, at folkekirken og dens styre har en meget stærk lokal forankring.
"Det lokalt forankrede styre stemmer godt overens med, at en stor del af folkekirkens medlemmer især føler sig knyttet til og især føler sig forankret i kirken i netop deres eget sogn. De stærke følelser for kirken i ens eget sogn kommer f.eks. tydeligt til udtryk, hver gang nogen taler om, at der bør lukkes kirker. Man kan altid få en del mennesker med på en tanke om, at nogen af de mange kirker kunne undværes. Men de fleste danskere stejler over for tanken om, at netop kirken i deres sogn skulle være en af dem, der kunne undværes. Og det gør de så i øvrigt næsten uanset, om de kommer ofte eller sjældent i den," som en radikal kirkeminister påpegede det tilbage i 2001.
Det forandrede samfund
Den decentrale struktur koster mange ressourcer, både menneskelige og økonomiske, men er Folkekirken fortsat decentralt styret? Gælder det, når man hælder den på virkeligheden?
Det er spørgsmål, som Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Aarhus Stift, kgl. konfessionarius, vil blive konfronteret med, når han besøger sognegården i Ebeltoft 11. december klokken 19.30.
Han er blevet bedt om at give sit bud på ledelse af og visioner for en veldrevet folkekirke.
Hvad bliver din vigtigste arbejdsmæssige udfordring det kommende år, spurgte Altinget.dk Henrik Wigh-Poulsen i anledning af biskoppen 60 års fødselsdag tidligere i år.
"I det store perspektiv, på en lang række områder, at få den folkekirkelige hverdag til at hænge sammen på bedste måde i et stort og befolkningsrigt stift, hvor de store byer vokser sig større, og landistrikterne oplever en tilsvarende fraflytning."
Et aktuel problemstilling, som også gælder i Syddjurs, som godt nok lige har passeret indbygger nummer 43.000, men hvor befolkningstilvæksten er skævt fordelt.