Fortsæt til indhold

Sidste morgensamling på gården

En morgensamling særligt for børn finder sted 1. juni, og dagen efter gælder det årets sidste morgensamling på Himmelbjerggården

Kultur og byliv
Arkiv

Ry Sæsonens sidste Himmelske Morgensamlinger på Himmelbjerggården fejrer den nye højskolesangbog for børn med en ekstra morgensamling særligt for børn 1. juni kl. 11.00 til 12.15 og dagen efter 2. juni er det så blevet tid til sæsonens sidste morgensamling fra 11 til 12.15

"Himmelbjerggården får denne gang besøg af Mads Mouritz, der udover sit samarbejde med digteren Lone Hørslev i det succesfulde Mouritz/Hørslev projekt også blandt andet har sat musik til Jakob Martin Strids børnebogsklassiker ’Mustafas kiosk’," skriver Himmelbjerggården i en pressemeddelelse.

Til morgensamlingen 1. juni bliver der sunget fællessang fra børnehøjskolesangbogen, skuespiller Thorbjørn Carl Hjalager fortæller røverhistorier og Mads Mouritz fyrer op for musikken og den ’hemmelige’ gæst er en farverig flamencodanser. Alle er velkommen.

2. juni er fællessang, Mads Mouritz spiller og Thorbjørn Carl Hjalager binder formiddagen sammen. Inden morgensamling 2. juni er det muligt at få vegetarisk søndagsbrunch.

Kapp