Meteornedslag i VoxHall

AARHUS Det stærkt politisk orienterede band Ministry opfattes af mange som pionerer inden for den gren af metalgenren, der i dag betegnes som Industrial Rock. Bandet blev i 80'erne grundlagt af den cubansk-fødte amerikaner Al Jourgensen, som i startfasen udviklede den karakteristiske, sampling-baserede lyd i samarbejde med bassisten Poul Barker. Alt fra gadestøj til udpluk fra politiske taler blev samplet som genkendelige pejlemærker og medvirkede til at lette orienteringen i et kaos, der altid var intenst, nærværende og svingende.

Ved hjælp af sylespidse guitar-riffs, industristøj og en rytmesektion, der mest af alt minder om et godstog, der hamrer gennem lokalet, sikrede bandet sig i 1992 et kommercielt gennembrud med 'Psalm 69: The Way to Succeed and the Way To Suck Eggs' - et album, som vidner om teknisk ekvilibrisme og stædig nytænkning.

For folk, der var interesserede i den mere seriøse og hårdtslående rockscene, var skiven samtidig et tiltrængt pusterum efter 80'ernes hærgen af puddelhårsrock spillet af mænd med eyeliner og i pastelfarvede trikoter.

Numrene er minimalistiske i deres opbygning og vil for nogle måske virke stereotypiske, men man vil efter et par gennemlytninger finde en rigdom af raffinerede detaljer præsenteret med en overbevisende og ekstremt aggressiv energi, der vil tage pusten fra selv de hårdeste metalhoveder. Og så er musikken dansevenlig!

Lyt til gamle klassikere som f.eks. 'N.W.O', 'Just One Fix' eller 'Dead Guy' - and you know I’m right.

Teksterne præges af livets små og store spørgsmål: Hvorfra og hvornår kommer det næste fix? Hvor er vi på vej hen som mennesker? Og hvorfor er præsidenten sådan et ”fucking asshole”?

Ministry siges med god grund at være mest effektive med en republikansk præsident på posten, hvilket særligt bekræftes af nyere numre som 'Twilight Zone' og 'Victims of a Clown'.

I løbet af 90'erne var Ministrys medlemmer kendt for et stofindtag ud over det sædvanlige. Flere af musikerne bekendtgjorde dengang under en tur i Europa, at de ikke var sikre på at slippe fra turneen med livet i behold ... ”playing this disgusting ... WONDERFUL ... musik”.

Efter mere end 20 års heroinmisbrug blev Jourgensen endelig clean for snart et årti siden. På det seneste album, 'AmeriKKKant', beviser han dog, at det langt fra betyder, at han er færdig med at forholde sig kritisk, konstant og støjende til sine omgivelser. Så er du træt af stereotyp vanetænkning og savner et par på opleveren, er koncerten på Voxhall måske en god idé?