Outdoorfestival på jorden og i luften
Til Outdoorfestivalen i Ry vil den stå på masser af populære udelivs-aktiviteter så som mountainbike, løb, vandring, kajakroning og klatring i trætoppe
Friluftslivet kan prøves, ses, høres og mærkes, når Outdoorfestivalen i pinsen - fra 7.-9. juni - omdanner Ry og Søhøjlandet til et mekka af udendørsaktiviteter. Det er en invitation til familien i tre generationer, der kan designe hver deres friluftsfestival. Her er det muligt at være med som gratist på festivalpladsen og lade sig inspirere af et aktivt udeliv. I alt er der over 80 forskellige aktiviteter.
”Friluftslivet har for os to spor. Du enten udfordrer naturen i på en mountainbike i et fem eller 10 kilometer skovløb eller i for eksempel DM i adventurerace, som vi har med i år. Det andet spor er et, som mange danskere har brug for. Det er her, hvor du antistresser i naturen, til yoga, i vildmarksbade og på stille vandreture. Til Outdoorfestivalen har vi gjort det hele muligt,” fortæller festivalens idékvinde og festivalarrangør Isabel Morgenstern.
Fra online til outdoor
Til Outdoorfestivalen er der et levende katalog af aktiviteter, der inspirerer familien til at slukke for alle mobile enheder for at komme ud i naturen og ind i fællesskabet.
”Når vi har en travl hverdag, kan det være svært at få slukket både vores egne og børnenes mobiler, og det bliver en vane konstant at være online for både børn og voksne. Til Outdoorfestivalen viser vi, hvad hyggen omkring bålet kan give, når børnene sidder i deres krible-krable værksted og ser på de insekter, de har indsamlet. Teenageren kan udfordre sig selv og kammeraterne i bolde på vandet, i rollespil i skoven, brasiliansk kampsport eller på en ægte tæske workshop. Det giver noget at snakke om med både forældre og bedsteforældre. Og med over 200 programpunkter og en Tentipi-camp med vidt forskellige overnatningsformer i naturen, er vi sikre på, at der er inspiration at hente til aktive oplevelser udenfor,” siger Isabel Morgenstern.
By, skov og sø
Det særlige ved Ry og Søhøjlandet er, at der er let tilgang til både by, skov og søer. Og alle områder er taget i brug under festivalen. Nogle af de mest populære aktiviteter til Outdoorfestivalen er et stort trætop-område med kæmpegynger, svævebaner, forhindringsbane, rollespil og et gratis-område ”lille-og-vild-område”, der er skabt med støtte fra Europæisk Kulturregion.
Det andet spor er et, som mange danskere har brug for. Det er her, hvor du antistresser i naturen, til yoga, i vildmarksbade og på stille vandreture
Stand up padling er kommet til Danmark og til messen for at blive, og i både havet og på søerne har brættet, der kræver balance taget over for kajak og kanoer.
”Vi ser også at flere og flere søger mod mindfulness og meditation, og mange foretrækker at antistresse i vores saunaer og vildmarksbade med udsigt til Himmelbjerget,” fortæller festivalarrangøren.
Se hele programmet på festivalens hjemmeside www.outdoorfestivalen.dk.
Kapp