Ture for børn med ferskvandmuseet
Oplev 'livet i søen', 'skovens dyr' og 'smag på søens fisk'
ry Ferskvandsmuseet i Ry laver igen sommeraktiviteter for børn, der finder sted ved henholdsvis Sdr. Ege Strand i Ry og med Museumsskibet Gl. Turisten, da Ferskvandsmuseets bygning er revet ned.
Det starter på Sdr. Ege Strand i Ry tirsdag 2. juli kl. 13 med 'Livet i søen', hvor man sejler ud med Skoleskibet Kvickly Ry og ser på dyr og fisk i vandet ved hjælp af vandkikkert, lup og sænkenet. Turen gentages tirsdag 9. og 16. juli.
Onsdag 3., 10. og 17. juli kl. 13 handler det om 'Skovens dyr', hvor man sejler ud fra Museumsskibet Gl. Turistens kajplads i Ry Havn og går i land ved skoven.
Torsdag 4., 11. og 18. juli kl. 13 er der 'Smag på søens fisk' ved Sdr. Ege Stand, hvor man ser efter fisk med vandkikkerter fra broen, skærer fisk op og griller og spiser dem.
jesl