For fuld musik i Mols Bjerge

MOLS OG HELGENÆS Kammersanger Frans Andersson var en stor mand, som fyldte meget. Det gjorde han i folks hjerter, for udover en fin karriere som baryton på de store scener i ind- og udland, så nåede han også ud til det bredde publikum med ”ørehængeren” Den hellige stad (Jerusalem). I 50’erne og årtier frem var Den hellige stad blandt de mest spillede ønsker i radioprogrammet Giro 413. Lytterne elskede hans dybe røst, som under ledsagelse af harpe, violiner og drengekor strømmede ud af radioapparaterne søndag efter søndag.

Men Frans Andersson fyldte også på Mols og Helgenæs, hvor han i næsten tredive år levede et meget aktivt liv langt fra operascener og koncertsale. Det var et liv med fuld fart på ideer og projekter, for Frans Andersson var en initiativrig, farverig og temperamentsfuld mand, som ville fremad og ikke lod sig standse. Han satte sit præg på lokalområdet og var en personlighed, som man både ærede og frygtede. På Fuglsø Kro husker kroparrets datter Yrsa (Rasmussen), hvordan verden blev større – og en del mere besværlig – for krofolkene efter Frans Anderssons ankomst til Mols. Teaterfolk, sangere fra hele verden og andre berømtheder sad ved det lange bord i krostuen, og deres måde at være sammen på var ikke altid som de andre krogæsters.

Frans Andersson var født i Sverige i 1911, blev uddannet i København og var tilknyttet Det Kongelige Teater. I 1950 rejste han til Tyskland og skabte sig en karriere med optrædener på forskellige operahuse og nogle af de største scener i Europa. Blandt andet optrådte han i 1958 til Wagner Festspillene i Bayreuth – større kan det næsten ikke blive.

En formindsket sø

Mols Bjerge kom ind i billedet i 1960, da Frans Andersson trappede ned på scenelivet og købte ”Danmarks smukkest beliggende gård”, Sølballegård ved Fuglsø, med panoramaudsigt over bugt og vig og udsigt til Trehøje.

Sølballegaard, som i disse år på nye ejeres hænder er genopstået som mødested, havde det meste, men ikke den umiddelbare nærhed til strand og vand. Så først i 1960’erne købte Frans Andersson en gård med strandgrund mellem den udtørrede Vænge Sø og Ebeltoft Vig på Helgenæs. Uden at få tilladelse opførte han sin feriegård og tog skraldet med myndighederne bagefter. Han blev idømt en stor bøde, men fik i juli 1963 lovliggjort byggeriet med en dispensation fra Naturfredningsloven. Han drev Feriegården med to nybyggede fløje i to etager med i alt 26 lejligheder frem til sin død i 1988. Der var strand, vand og natur, og gennem hele sommeren var der et leben af sommergæster, som Frans Andersson deltog lystigt i.

I 1995 blev Feriegården omdannet til Helgenæs Naturefterskole. Den udtørrede Vænge Sø blev delvist genoprettet i 2014. Det tog næsten tyve år at forhandle en genopretning af Vænge Sø på plads, men den ser ud til at blive en stor gevinst for natur og fauna, og især fuglelivet blomstrer op.

Langs vandet til fyret

”Mols er den sidste ærlige rest af Danmark,” sagde Frans Andersson ved købet af Sølballegård med tilhørende 53 tønder land. Han kom til at bo på et af de smukkeste steder i Danmark, tæt på Trehøje, som er det næsthøjeste punkt i Mols Bjerge. Her er der udsigt til hav og landskaber til alle sider. Kreaturer, får og heste græsser i landskabet, så landskabet bevarer sin åbne overdrevskarakter.

Fra Trehøje går der en sti til Tinghulen, som er et af de største dødishuller i Mols Bjerge. Man kan fortsætte ad stien til den forladte landsby Toggerbo og videre til Skovbjerg med Mols Bjerges oprindelige egeskov.

Med overtagelsen af Feriegården ved Vænge Sø rykkede Frans Andersson sydpå til Helgenæs. Feriegården med alle dens udfordringer og gæster blev Frans Anderssons helt store livsprojekt uden for scenerne, fortæller hans barnebarn Marie Louise (Malou) Reitberger i Molsbogen 2004 i sin muntre skildring af livet med sin morfar på Helgenæs. Han elskede at sætte garn, optrådte i store træsko og arbejdstøj, og tyggede på sin cigar. Gæsterne kunne gå langs vandet til Sletterhage Fyr eller bestige Ellemandsbjerget på 99 meter med endnu en imponerende udsigt.

Frans Andersson døde i 1988, 77 år gammel, og ligger begravet på Helgenæs Kirkegård.