Fortsæt til indhold

Lykketrolde på mission i Bloms Butikker

Kultur og byliv
Arkiv

smukby Når man fra 7. august og frem til 1. september besøger Bloms, er der god mulighed for at blive modtaget med åbne arme af en eller flere af 15 Lykketrolde dekoreret af danske kunstnere og designere.

De fotogene trolde er på en vigtig mission, hvor de forener kunst med velgørenhed for at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge ramt af kræft.

Da Bloms fik mulighed for at være med i GoodLuck Troll Charity Tour 2019, der er det officielle navn for kunst- og designprojektet med de udsmykkede Lykketrolde, var man ikke i tvivl om at lægge plads til.

Stamfar døde af cancer

Når Lykketroldene har besøgt shoppingcentre i hele landet, der alle bidrager med midler til det gode formål, bliver de solgt på en auktion, hvor pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Man kan læse mere på www.lykketrold-charitytour.dk.

Designvirksomheden bySommer står bag Charity Touren på vegne af Dam Things Holding ApS. Thomas Dam, der opfandt Gjøl-trolden, og er stamfader til Lykketroldene, døde selv af kræft i 1989.

jesl