Guldaldermaleri fra Rønde Rådhus fundet i Hornslet

SYDDJURS Landskabsmaleren F. C. (Frederik Christian) Kiærskous (1805-1891) romantisk-idealistiske kunstsyn er til at få øje i hans maleri af Kalø-landskabet 1859 – et rigtigt guldalderbillede, der i sin tid hang på det tidligere Rønde Rådhus.

Rådhuset blev som bekendt jævnet med jorden, da det nye Rønde Plejecenter, Lillerupparken, med tilhørende faciliteter skulle opføres på matriklen.

F. C. Kiærskous maleri nåede selvfølgelig at komme ud, før buldozerne tog over. Men maleriet forsvandt i glemslens tåger. Nu er det heldigvis blevet fundet i en kælder på rådhuset i Hornslet.

"Min tidligere kollega, vicerektor på Rønde Gymnasium Claus Jungersen, der underviser i billedkunst, har jævnligt spurgt mig, om jeg havde kendskab til, hvor maleriet var blevet gemt," fortæller borgmester Ole Bollesen (S).

"Heldigvis fandt en medarbejder det i kælderen på rådhuset i Hornslet, og nu kommer det tilbage til Rønde igen, hvor det vil få en fortrinlig placering i selve indgangspartiet til Lillerupparken. Jeg synes, det er vigtigt, at vi som kommune kerer os om kunsten og lokalhistorien og sørger for, at værkerne ikke gemmes væk."

'Hjemkomsten' markeres ved et arrangement i Lilleruparken fredag 16. august, hvor der dagen efter er åbent hus for alle interesserede.

Om maleriet

Overlærer og lokalforfatter, afdøde Søren Sloth Carlsen, som grundlagde Rosenholm Egnsarkiv, fortæller i sin bog 'Kalø vig egnen', udgivet af Hornslet Bogtrykkeri 1975, udførligt om maleriet og de historiske motiver, som F. C. Kiærskou har fået med.

"Maleriet er malet fra området nord for 'Ugelbølle Hoved' og campingpladsen og ovenfor ejendommen 'Strandhøj'.

Til højre i billedet ser man området ved 'Vosnæs Pynt'. Den hvide gård er 'Gammel Løgten Kro', der kendes tilbage til 1737.

Længere ude end kroen havde Margrethe Krabbe til 'Rosenholm' fået lavet et udskibningssted. Hun var gift med Erik Rosenkrantz, der dengang ejede Vosnæsgaard og Rosenholm.

Fra udskibningsstedet udførte man landbrugsvarer og indførte blandt andet tømmer fra de nordiske og baltiske lande.

Da staten ikke skulle snydes for toldindtægter, blev der senere oprettet en toldfilial på stedet.

Kroen mistede sin betydning, da den nye landevej blev bygget i årene 1855-1858. En kro i Løgten blev bygget allerede i 1855.

Strandkroen blev nedrevet i 1862. Hvor kroen lå, blev der senere bygget en skovridderbolig.

Der var en stor markedshandel i området. De bygninger, der ses til højre for kroen, var pakhuse og lagerbygninger for de handlende.

Her blev der nu, med et af pakhusene som kerne, oprettet en ny kro. Denne kro fik spiritusbevilling i 1863.

Der har været en livlig handelssejllads på stedet, men jernbane og bedre veje gjorde, at man flyttede udskibningsstedet til Nappedam.

Gården på billedet er forgængeren for 'Lergravgård'."

Bag på maleriet står der følgende:

.