Fortsæt til indhold

175 Ginkgo Biloba-træner markerede skolestart

Grøn gave til nye elever på Gyvelhøjskolen, Skovby Skolen og Den Frie Hestehaveskolen

Kultur og byliv
Arkiv

De nye elever, der startede i 0‘te klasse på Gyvelhøjskolen, Skovby Skolen og Den Frie Hestehaveskolen blev mødt med en grøn gave.

Projektforum Galten Skovby har i samarbejde med Skanderborg Kommune i fået sponsorstøtte til at indkøbe 175 Ginkgo Biloba (tempeltræer) til uddeling i forbindelse med skolestarten.

Det er vores håb, at børnene med den lille gave bliver inddraget i vores ønske om at gøre byen grønnere, pænere og mere klimavenlig

"Formålet med initiativet er at byde de nye elever velkommen til starten på skolen. Det er vores håb, at børnene med den lille gave bliver inddraget i vores ønske om at gøre byen grønnere, pænere og mere klimavenlig. Det er også en måde at gøre nogle af FN´s 17 verdensmål mere børnevenlige og konkrete, hvilket er noget alle skole i Skanderborg er forpligtet på at arbejde med," skriver Gyvelhøjskolen, Skovby Skolen og Den Frie Hestehaveskolen i en pressemeddelelse.

Samarbejdet gør det lettere at se tiltag blive til noget. Skovbyskolen ønsker i det kommende år at få skabt mere grønt omkring Skovby skolen og hele Galten Skovby området.