Fortsæt til indhold

Med raske skridt fra kirke til kirke

Kultur og byliv
Arkiv

”Apostlenes heste” skal trækkes af stalden, når menighederne i de gamle Midtdjurs-sogne tager på vandring mellem Koed og Kolind på en frisk morgentur før kirketid søndag 25. august. Turen går nemlig på gå-ben fra Koed Kirke kl. 9 ned over de smukke enge mod Kolind.

Ingen drager af på tom mave, menighedsrådet serverer kaffe og boller som solidt afsæt til gåturen.

Ved Kolindbro vil man så småt kunne høre klokken ringe i Kolind Kirke, hvor sognepræst Tine Frisenette står klar til at tage imod ”sundets pilgrimmene” og den øvrige menighed til søndagens gudstjeneste.

Efter salmesang og velsignelse bydes kaffen rundt igen, og skulle man være blevet lidt mat i sokkerne, har menighedsrådene sørget for en bus tilbage til Koed.

Gudstjenesten i Kolind begynder kl. 10.30 og som det venligt oplyses: Man er er også velkommen uden morgenturen i sundet