Fortsæt til indhold

DR-journalist vinder Cavling-prisen

Podcast om retsopgør efter mistanke om omskæringer af to piger i en dansk-somalisk familie får Cavling-pris.

Kultur og byliv
/ritzau/

Cavlingprisen tildeles Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar for podcastserien ”Det levende bevis”.

Det oplyses fredag i en liveudsendelse fra uddelingen af dansk journalistiks mest prestigefyldte pris.

Dokumentaren handler om retsopgøret i forbindelse med mistanke om omskæringer af to piger i en dansk-somalisk familie.

Med prisen følger 25.000 kroner og Jørgen Rodes statuette af Henrik Cavling.

Årets vinder af Cavlingprisen Frederik Hugo Ledegaard Thim. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Vinderen og de nominerede udvælges af Cavlingkomitéen.

Komitéen sammensættes af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse efter forslag indstillet fra forbundets kredse.