Fortsæt til indhold

Sportsgalla: Her er alle vinderne

11 sportspriser blev uddelt lørdag aften for sportsåret 2022.

Kultur og byliv
am

Kronprinsen, Wozniacki, Vingegaard, Rindom, Dufour, en masse andre både nuværende og tidligere sportsstjerner, nyudnævnte ministre, borgmestre, sportens kommercielle partnere og tusindvis af jublende tilskuere havde taget deres pæneste tøj på og fundet vej til Jyske Bank Boxen i Herning, da dansk idræt blev fejret med pompt og pragt.

I alt fandt 11 priser deres ejermænd og tusindvis af tilskuere og en del flere DR1-seere kunne hylde alt fra årets ildsjæl og idrætsforening til det største sportsnavn i 2022, samt byde velkommen til et nyt medlem af Sportens Hall of Fame.

Caroline Wozniacki er det nye ansigt i Hall of Fame - Prisuddelingen Sport 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 7. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

»Jeg bliver glad og stolt på dansk idræts vegne, når jeg står her i aften og ser, hvordan dansk idræt bliver hyldet. Vi fejrer både de frivillige, der hver eneste dag - 365 dage om året - får hjulene til at dreje rundt i vores knap 9.000 idrætsforeninger, og vi hylder de allerstørste sportsstjerner, der bevæger os med verdensklassepræstationer med Dannebrog på brystet på den internationale scene,« siger Hans Natorp, der er formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF) i en pressemeddelelse.

Salens største bifald kom, da Caroline Wozniacki blev indlemmet i den eksklusive klub og blev nyt medlem af Sportens Hall of Fame, samt da Vingegaard to gange gik på scenen for at modtage henholdsvis BT Guld og DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2022.

Her er vinderne ved Sport 2022:

DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn: Jonas Vingegaard, cykling

Jonas Vingegaard får overrakt prisen som Årets Sportsnavn af Michael Laudrup og Sara Slott - Prisuddelingen Sport 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 7. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Hall of Fame: Caroline Wozniacki, tennis

H.K.H. Kronprins Frederik indlemmer Caroline Wozniacki i Hall OF Fame - Prisuddelingen Sport 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 7. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Velliv og DIF’s Frivillige Ildsjæl: Freja Jæger Poulsen, Bramming Ju-Jutsu Klub

BESTSELLERs Olympiske Håb: Turpal Bisultanov, brydning

Toyotas Intet Er Umuligt: Ida Karstoft, atletik

Ida Karstoft vinder Toyotas Intet Er Umuligt pris - Prisuddelingen Sport 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 7. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2022: Cykling Odense

Team Danmark og Salling Groups Trænerpris: Piotr Wojewski, sejlsport

Kulturministerens Parasportspris: Thobias Thorning, paradressur

Tobias Thorning modtager kulturministerens pris. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

B.T. Guld: Jonas Vingegaard, cykling

DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE Årets Mandlige Fodboldspiller: Pierre Emile Højbjerg

DBU, Spillerforeningen og Hessel HiRE Årets Kvindelige Fodboldspiller: Stine Ballisager Pedersen

Årets Fodboldspiller blev Pierre Emil Højbjerg og Stine Ballisager - Prisuddelingen Sport 2022 i Jyske Bank Boxen i Herning lørdag den 7. januar 2023.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)