Nu udvides Kulturhuset
Kulturhuset Skanderborg får nye kunstnerfaciliteter
Skanderborg Nu begynder byggeriet af Kulturhuset Skanderborgs udvidelse med nye kunster- og depotfaciliteter samt en ny terrasse og et trappeanlæg ned mod Skanderborg Sø.
I forbindelse med forberedelserne til udvidelsen, viste det sig, at den eksisterende mur i Kulturhuset mod øst, ikke var tilstrækkelig funderet til at kunne bære udvidelsen. I løbet af efteråret 2018 er derfor opført en beton-støttemur op imod Kulturhusets fundament. Så nu kan det egentlige byggeri begynde.
Kulturhuset har siden åbningen i 1998 gennemgået en markant udvikling. Huset fremstår i dag som et samlingssted for alle former for kultur-, forenings- og erhvervsliv i Skanderborg. Byggeriet, der ikke forventes at påvirke aktivitetsniveauet i Kulturhuset, er planlagt til at være afsluttet i løbet af sommeren 2019.
Kapp