Fortsæt til indhold

FN’s verdensmål bliver til hverdagsmål

Skanderborg gør FN's verdensmål til hverdagsmål i kommunen

Kultur og byliv
Arkiv

skanderborg Nu skal der laves om på hverdagen. Derfor er alle borgere i Skanderborg Kommune velkommen til at deltage i opstartsmødet om at gøre FN’s verdensmål til en lokal mission. Det foregår på Fælleden 28. februar kl. 16.30 til 18.30.

"I 2015 gik 193 lande sammen om 17 verdensmål, som frem mod 2030 skal sætte kurs for en bæredygtig udvikling i verden. ”Global Goals Tour” er en landsdækkende turné, som handler om at fremme kendskabet til FN's verdensmål lokalt. Skanderborg er af en de 48 byer i Danmark, som besøges seks gange i løbet af sommeren 2019," skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Vil du være med?

De seks besøg vil være fra maj til september. I løbet af de besøg vil der bliver afholdt en række temaeftermiddage forskellige steder i Skanderborg Kommune. Temaeftermiddagene sætter fokus på FN’s verdensmål. Hver temadag rummer et oplevelsesunivers, som skal inddrage, inspirere og involvere byens borgere med fokus på ét eller flere verdensmål. Temadagene skabes i samarbejde med relevante virksomheder, foreninger og organisationer.

Det landsdækkende koncept danner basis med oplægsholdere og en række boder med aktiviteter og udstillere.

"Det vil være fantastisk, hvis lokale vil bakke op om en eller flere af disse temadage. Det kan for eksempel være organisationer, der arbejder med et eller flere af emnerne. Eller virksomheder, hvis produkter fremmer bæredygtighed. Vi håber mange vil være med. Det vil være gratis at have en bod, men man skal selv have den med," siger projektleder ved Skanderborg Kommune, Susanne Skårup og fortsætter:

"I dag kender kun 16 procent af danskerne til verdensmålene. Det skal kampagnen "Danmark for Målene", som Global Goals Tour er en del af, lave om på.’

Tilmelding skal ske på www.skanderborg.nemtilmeld.dk