Fortsæt til indhold

Syddjurs Award giver masser af rum til professionelle kunstnere fra lokalområdet

Syddjurs Award 2019 er lige om hjørnet med prisoverrækkelser, dans, film og musik

Kultur og byliv
Arkiv

Når Syddjurs Award slår dørene op d. 28. marts i Rønde Idrætscenter, er det med et stort og flot program i vente, som både tælle amatører og professionelle.

Programmet byder i år på alt lige fra børnekor til rap og dans. Vi skal blandt andet høre Kulturskolens kor med talenter fra Shanghai Akademiet, Hornslet Kirkes Voksenkor samt opleve den store Fritidskavalkade, hvor en række af kommunens fritidstilbud viser deres evner.

Lokale navne

Syddjurs Kommune bugner af professionelle artister, og vi skal i løbet af aftenen høre Lise Dres fra Feldballe, der er sanger, sangskriver og digter. Lise Dres spiller dansksprogede og melodiøse sange med et stærkt tekstunivers.

Vi skal også opleve RUSÍKA, der er opvokset i Kolind. RUSÌKA er en helt ny artist på den danske musikscene, som allerede har skabt international opmærksomhed med sin unikke stemme og intense pop-produktioner.

I en helt anden boldgade finder vi den unge sanger og rapper GLN fra Ryomgård, der bevæger sig i sin helt egen stil indenfor hip-hop. GLN er lige nu aktuel med EP'en Stifinder.

Hertil kommer et større navn fra den danske rockscene, der tidligt slugte et askebæger og udviklede en stemme med en nerve og et schwung, der fortsat rækker til at synge de unge grønskollinger ned i kælderen.

Hos ham rimer hjerte på smerte, så man tror på det In The Midnight Our...

Book billet til showet

  • Der er gang i billetbestillingen via http://www.go-syddjurs.dk, hvor der er mulighed for at booke en gratis billet til selve Award-showet, der i år først starter kl. 19. I pausen vil alle blive budt på kaffe og sødt
  • Som noget nyt skal man nu selv tilkøbe mad, som koster 50 kroner. Madbilletter købes også på http://www.go-syddjurs.dk, og maden kan nydes i Rønde Idrætscenter fra kl. 17