Fortsæt til indhold

'Sandsation' i Musikhuset

Den russiske sandkunstner Irina Titova maler sig verden rundt i sand live foran publikum i Musikhuset, inden hun selv fejer malerierne væk

Kultur og byliv
Anders Munk Povlsen

Det bliver sandkunst på et lidt højere niveau, end man normalt oplever i sandet på stranden, som folk kan opleve i Musikhuset i Aarhus, når den russiske sandkunstner Irina Titova kommer forbi med sit show Around the world in 80 pictures.

Under showet, der akkompagneres af musik, vil Irina Titova med fingrene male 80 kunstværker live foran publikum. Værkerne illustrerer en historie, der tager publikum verden rundt, oplyser Musikhuset i en pressemeddelelse.

Hvert maleri bliver fjernet, kort efter det er færdigt

Sandmaling er, når figurer formes i sand, så det skaber billeder. Detaljerede sandbilleder skabes på en bagoplyst glasplade, som projekteres op på en storskærm. Kort efter hvert billeder er færdiggjort, fejer kunstneren selv maleriet væk og erstatter det med et nyt.

Irina Titova.

For nyligt har en anden sandkunstner Simonova optrådt i America’s Got Talent på TV2. Det er sandkunst i den standart, som Irina Titova byder på i Musik. Hun hører til i den absolutte verdens elite i sandkunst, og går under tilnavnet the Queen of Sand (Sandets dronning).

Den russiske sanddronning kan opleves i Musikhuset den 17. marts. Du kan få en forsmag på Irina Titovas talenter her.