Hjalmer er tilbage i Pavillonen
Det er de seneste år gået stærkt for den unge trubadur
grenaa 23. november kl. 20 vil Hjalmer endnu en gang stå på scenen i Pavillonen.
Til trods for sin unge alder har Hjalmer allerede et væld af koncerter i bagagen. Første gang han var i Grenaa var efteråret 2017, og siden er der blevet spillet rigtig mange koncerter - senest en forårstour, hvor Hjalmer og bandet spillede en lang række udsolgte koncerter over hele landet.
Nu vælger Hjalmer ifølge en pressemeddelelse at skrue ned for tempoet og op for intimiteten, når han til efteråret drager ud på en akustisk tour med guitaristen Simon Luth. I et ydmygt og intimt set-up skærer Hjalmer helt ind til benet, og inviterer sine fans ind i det rum, hvor musikken begynder - nemlig med Hjalmer, en guitar og intet andet. De ydmyge vilkår som kendetegner en akustisk koncert har altid haft en særlig plads i hjertet for den spektakulære sanger og sangskriver. Siden den nu 22-årige fynbo med de folkelige melodier og karakteristiske stemme debuterede, er det gået stærkt for Hjalmer.
På trods af sin unge alder har han allerede over 11 millioner streams på Spotify, er velkendt på de danske spillesteder og festivaler, har netop vundet en Zulu Award som Årets nye Navn og en Gaffa-Pris for Årets danske Solist.
jbe