Danmarkshistorie: Blakbjerg har fået fortjent renæssance
Udsigten er betagende fra bakkeknuden ved indgangen til Ryomgård fra Pindstrup-siden. Plateauet har bedre sent end aldrig fået markeret sin betydning i Danmarkshistorien
MARIE MAGDALENE De lokale Ryomgård borgere, der har været så heldige at gå i kommuneskolen i Marie Magdalene, kender alt til historien om Blakbjerg.
Det lille forbjerg skulle forceres i løb, som opvarmning til mangen en gymnastiktime på den lille kommuneskole, der blev afløst af Marienhoffskolen i august 1972, og nu fungerer som Syddjurs Bo og Aktivitetstilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere.
Nu bliver historien om Blakbjerg langt om længe fortalt på 'toppen'. På initiativ af Ryomgård Distriktsråd og med hjælp fra Syddjurs Kommune, Museum Østjylland og støtte fra diverse fonde kan man nu læse fortællingen om forbjerget via et af de traditionelle, montrelignende skilte, som også er opsat ved andre lokaliteter i Syddjurs, hvor man mærker historiens vingesus.
Mange mennesker benyttede søndagen til at slå vejen forbi bakkeknuden Blakbjerg, hvor der var officiel indvielse af nyt borde- og bænkesæt og skilt.
Undersøgelser fra bl.a. det tidligere Djurslands Museum i Grenaa viser, at der må have været et større befæstet anlæg på plateauet samt beboelse fra yngre stenalder (ca. 3900-1800 f.v.t.).
Blakbjerg er et såkaldt Sarupanlæg (kultanlæg ), der kan tolkes som en slags festivalplads, hvor hundredvis, måske tusindvis, af folk fra et stort område mødtes for i fællesskab at udføre nogle omfattende gravninger af systemgrave. Gravene kunne være helt op til 20 meter lange, 4 meter brede og 2½ meter dybe.
Anlæggets navn stammer fra Sarup på Fyn i nærheden af Haarby hvor et sådant første gang blev udgravet. Anlægget på Fyn stammer fra omkring 3400 f.Kr.