Fortsæt til indhold

Bubber og Cirkus Arena kommer forbi

Fire personer kan vinde to billetter hver til Cirkus Arena

Kultur og byliv
Arkiv

Skanderborg Bubber er årets konferencier i Cirkus Arena, og i den anledning har han taget tøjlerne og samlet alt det, han synes hører til i et rigtigt cirkus. I forestillingen bliver det Bubbers opgave at undersøge og afdække cirkus’ magiske verden, og resultatet kommer til live i manegen tirsdag 21. maj kl. 17 i cirkusteltet på Kærligheden i Skanderborg.

”Jeg har tit tænkt tanken, at det kunne være sjovt at lave min egen cirkusforestilling, og nu er drømmen endelig gået i opfyldelse. For mig har cirkus altid været poetisk. Det, der fascinerer mig mest ved cirkus, er hele magien omkring det. At cirkusteltet på magisk vis er rejst, når byen vågner, og at teltet er væk igen senere samme aften, når forestillingen er slut. Med ’Cirkus ifølge Bubber’ har jeg sammen med familien Berdino samlet alt det, jeg synes hører til i en rigtig cirkusforestilling. Alle de artister, I vil møde, har en drøm og et helt særligt talent, og der ligger timevis af træning bag,” fortæller Bubber ifølge en pressemeddelese fra Cirkus Arena Bubber.

Sådan vinder du billetter

Du har mulighed for at vinde billetter. Du deltager ved at finde konkurrence-opslaget på Uge-Bladet Skanderborgs Facebook-side. Det kommer på siden 7. maj klokken 11.30. Vinderne trækkes mandag 13. maj ved middagstid.

Du kan læse mere om forestillingen på www.arena.dk.

Kapp