Forfatteraften med Olga Ravn
Hun står blandt andet bag den roste digtsamling 'Den hvide rose'
Så er der forfatteraften på Ry Højskole. Det er der 15. maj kl. 19.30 med Olga Ravn.
Olga Ravn debuterede i 2012 med digtsamlingen 'Jeg æder mig selv som lyng'. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2010 og arbejder ved siden af forfatterskabet som kritiker og oversætter.
Olga Ravn kredser i digtsamlingen om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det, der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig. Ved siden af digtningen har Olga Ravn også en blog og en tumblr, hvor hun løbende lægger videoer, korte tekster og især billeder ud af de ting, som rammer noget i hende.
I 2014 udgav Olga Ravn chap-bogen 'Mean Girl' i 250 eksemplarer, som kun kunne bestilles via hendes blog. I 2015 debuterede hun som romanforfatter i 'Celistine', og i 2016 vendte Olga Ravn tilbage til lyrikken med digtsamlingen 'Den hvide rose'. For denne samling blev hun nomineret til Læsernes Bogpris 2017.
Billetter til forfatteraftenen købes ved indgangen.