Fortsæt til indhold

1. maj: En gang om året hejser vi det røde flag

Venstrefløjen i Syddjurs kan dufte et regeringsskifte, og derfor har 1. maj arrangementerne i år fået et nyt perspektiv

Kultur og byliv
Lars Norman Thomsen

SYDDJURS Arbejdernes internationale kampdag er indhyllet i traditioner, som stammer helt tilbage fra 1890, hvor begivenheden løb af stablen i Danmark for første gang.

I år har 1. maj arrangementerne landet over en ekstra krølle, fordi alle venter på, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal trykke på valgknappen.

Folketingsvalget skal være afviklet inden 17. juni, så statsministerens muligheder bliver færre dag for dag.

Et godt bud på en valgdato er søndag 26. maj. Samme dag, som danskerne skal til EU Parlamentsvalget.

Samlet venstrefløj

Det seneste mange år har venstrefløjen i Syddjurs sunget, talt, viftet med faner og drukket bajere i samlet flok.

Det er også tilfældet i år, hvor Kom-Bi Hornslet og Kulturhotellet i Rønde sædvanen tro lægger huse til 1. maj arrangementerne. I Hornslet lyder den første arbejdersang klokken 15, og herefter taler Rasmus Vestergaard Madsen, folketingskandidat for Enhedslisten, Morten Siig Henriksen, Syddjurs Byråd og folketingskandidat for SF i Østjylland og opstillet i Djurskredsen, MF Leif Lahn Jensen (S), ligeledes folketingskandidat i Østjylland med Djurskredsen som opstillingskreds og Daniel Dallerup, formand, Metal Østjylland.

I Rønde starter 1. maj festen klokken 17.30. Her lufter Leif Lahn Jensen og Rasmus Vestergaard Madsen stemmebåndene igen suppleret af Lisbeth Bøwes, formand, Djurs Lærerforening, og Kirstine Bille, byrådsmedlem i Syddjurs, som nu har opgivet drømmen om Christiansborg, men til gengæld har kig på EU Parlamentet, hvortil hun er kandidat for SF.

Regeringsskifte

Venstrefløjen er enige om, at Lars Løkke Rasmussen skal byttes ud, men hedder afløseren Mette Frederiksen (S), er opbakningen fra Enhedslisten ikke fuldtonet.

Derfor er 1. maj arrangementerne en oplagt og passende mulighed for Leif Lahn Jensen og Rasmus Vestergaard Madsen til at markere, hvad der samler og hvad der skiller. Tør de mon det? Eller skal de røde faners dag kun bruges til at hamre til Lars Løkke Rasmussen regeringen?

Siden 1890

1.maj blev første gang afholdt i Danmark i 1890 i Fælledparken. Hovedtemaet var at rejse kravet om en 8-timers arbejdsdag.

Politiet forbød arbejderne at gå igennem gaderne i optog med udfoldede faner og flag. Der måtte heller ikke synges. Politiet gav dog tilladelse til at være i den nordlige del af Fælledparken - men på visse betingelser: Man måtte kun diskutere kravet om indførelse af en 8-timers arbejdsdag. Der måtte ikke sælges øl eller andet, og pladsen skulle ryddes op igen efterfølgende.

Selv om hverken de private eller offentlige arbejdsgivere ville give arbejderne fri til at deltage, troppede mellem 30.000 og 40.000 mennesker op.

Også i Aalborg, Kolding og Århus blev der holdt store 1. maj-møder. Men også i mindre byer som Helsingør, Slagelse, Odense, Svendborg og Roskilde var der arrangementer.