Fortsæt til indhold

Lejrliv med skumfiduser, bålmad og insekthoteller

Familiespejderne i Voreladegård tog på lejrtur med shelterovernatning

Kultur og byliv
Arkiv

Insekthoteller, skumfidus-konkurrence, bålmad og overnatning i shelter var nogen af oplevelserne, da Voerladegårds familiespejdere var på lejr på Friluftsbasen den sidste weekend i august.

Sp ejderne skulle bygge insekthoteller. Små og store hjalp hinanden. Pressefoto

Byg et insekthotel var første opgave, da Familiespejderne mødtes lørdag eftermiddag. Der blev skruet og boret, og snart begyndte bygningerne at tage form. Næste udfordring blev at få indboet i orden. Hvert insekt har sit foretrukne indbo, så der skulle tænkes kreativt. Børnene gik i skoven for at finde kogler, bark, gammelt hullet træ med mere. Og snart var hotellerne fyldte og kunne beklædes med et net. Nettet skal forhindre fugle i at spise hotellets gæster.

Hvem kan have flest skumfiduser i munden. Det var en af konkurrencerne som spejderne dystede i. Pressefoto

Mad over bålet

Selvfølgelig skulle aftensmaden tilberedes over bål. Det tager lang tid, så sulten var stor, da maden var klar. Kræsenhed forsvinder, når appetitten er god, og maden smager lidt af bål. Således hørtes følgende kommentar fra et barn til et andet barn: ”Har du smagt gulerødderne? De smager godt”

Lejrbål er et andet fast punkt på programmet med sange, lege og konkurrencer. Hvem kan for eksempel have flest skumfiduser i munden?

Dagen sluttede med historie og aftensang, inden det blev tiden at kravle i soveposerne i shelterne. Men først blev der brug for lommelygterne for at finde på toilettet og til vandposten for at børste tænder, fortæller Birthe Jacobsen, der er familiespejderne

Hvem kan have flest skumfiduser i munden. Det var en af konkurrencerne som spejderne dystede i. Pressefoto

Lejren sluttede søndag efter en solid morgenmad med havregrød kogt over bål.

Familiespejderne mødes den sidste lørdag i måneden klokken 9.30 til 11.30, og der er plads til flere.

Sådan så nogle af hotellerne ud.