Fortsæt til indhold

Møllegade spærres, mens rundkørsel laves

Fra onsdag og frem til senst 1. december er der vejarbejde i downtown Skanderborg

Kultur og byliv
Arkiv

Onsdag 19. september begynder arbejdet med at lave en minirundkørsel i krydset Møllegade/Sygehusvej i Skanderborg. Der vil være spærret for gennemkørende biltrafik, men åbent for beboer- og ærindekørsel samt bustrafik i projektperioden.

Oversigten i det nuværende kryds er dårlig, og det er svært for fodgængere og cyklister at komme trygt gennem krydset.

Derfor etablerer Skanderborg Kommune den lille rundkørsel. Her bliver alle tre vejgrene pålagt vigepligt, så bilisterne skal orientere sig, før de kører frem. Det giver lavere hastighed og mere tid til at se sig for. Rundkørslens tre vejgrene forsynes også med fodgængerfelt.

Sparer anlægstid

"Af hensyn til trafiksikkerheden har vi vurderet, at det er mest hensigtsmæssig at spærre for trafikken under arbejdet og så henvise til omkørsel via Vestergade. Det skærer samtidig ca. en måned af anlægstiden," fortæller vejingeniør Kirsten Andersen i en pressemeddelelse fra Skanderborg Kommune.

Arbejdet forventes færdigt inden 1. december.

jesl