Sø-folk bytter erfaringer
En gruppe fra Gl. Turistens skibslaug var forleden på tur og sejlede med Margrethe I på Søndersø og Nørresø
Nogle af besætningsmedlemmerne i Gl. Turistens skibslaug er også besætning på Margrethe I, der sejler på Viborgsøerne og ejes af Visit Viborg. Nu er der udvekslet erfaringer mellem de to skibe.
En gruppe fra Gl. Turistens skibslaug var forleden på tur og sejlede med Margrethe I på Søndersø og Nørresø.
Besætningen på Margrethe I demonstrerede en såkaldt Jason’s Cradle, som er et redningshjælpemiddel til at redde en evt. mand over bord tilbage i skibet. Sådan en ønsker Gl. Turisten sig nemlig også.
Nogle af mandskabet på Margrethe I kommer på genvisit 24. september og skal have en tur med Gl. Turisten. De medbringer deres Jason’s Cradle, der skal testes på Gl. Turisten.
cns