Historien om novelprismodtager Jens Christian Skous forskerliv

AARHUS Det første sted, blikket lander i det mørke udstillingslokale, er på en enorm, oplyst glasmontre, hvor otte hjerter hænger som perler på snor. Det er det såkaldte ’hjerteakvarium’ i Steno Museets nye udstilling ’Videnskab er lidenskab - om forskerliv og kogte krabber’. Her kan man nærstudere alt fra et musehjerte på størrelse med en lillefingernegl til et tyve kilo stort grindehvalhjerte. Derimellem hænger andre hjerter; fra eksotiske dyr som krokodille og giraf til mere velkendte dyr, som gris, hund og rotte, Og så - et menneskehjerte. Man kan også lytte til forskellige pattedyrs hvilepuls og for eksempel sammenligne hvilepulsen hos en mus og en grindehval.

Undren er drivkraften

Centrum for hele udstillingen er forsker og Nobelpristager Jens Christian Skous komplette kontor, der er levendegjort som multimediefortælling i lys, lyd og animationer. Telefonen fra dengang, de ringede til ham fra Nobelkomiteen, er der også. Hele ideen til udstillingen begyndte med Skous kontor, og det er den akse, som den øvrige udstilling drejer om. Her kan man opleve fortællingen om Skou og det spørgsmål, som drev ham gennem 35 år af hans forskning, kogning af 20.000 krabber og til sidst gav ham Nobelprisen i 1997: Hvad er der med det molekyle?

’Videnskab er lidenskab – om forskerliv og kogte krabber’ handler om den undren, der driver en forsker. Hele tiden stilles spørgsmålet: Hvorfor? Men udstillingen peger også ind i den besøgendes egen undren; de eksistentielle spørgsmål i tilværelsen, som vi mennesker bliver ved med at stille. Og ikke mindst det helt indlysende, men alligevel meget komplekse: Hvorfor jagte det, vi ikke forstår?

Med andre ord sætter udstillingen lidenskaben og videnskaben under lup, og den indrammes af fem temaer, som alle er centrale i forskerlivet: ’Nysgerrighed’, ’Eksperiment’, ’Konkurrence og samarbejde’, ’Anerkendelse’ og ’Hvorfor forskning?’.

Udstillingen kan ses frem til 2021.