Når alt det vi ved, ikke er nok

For godt en uge siden kom jeg hjem fra det fjerde og sidste modul af præsternes obligatoriske efteruddannelse.

Nu er jeg færdig. Nu er jeg rigtig præst. Efter seks år på universitetet, et halvt år på Pastoralseminariet og fire ugers kursus hen over fire år.

Nu ved jeg, hvordan man er præst. Skulle man tro. Men så enkelt er det ikke. For at være præst kan kun læres hen ad vejen. Både gennem alt det, der går godt. Men også gennem alt det, hvor vi kommer til kort.

Man lærer at være præst ved at acceptere, at man ikke kan vide nok og ikke kan gøre nok, men at man alligevel må forsøge.

I virkeligheden er det det, som alle kristne er kaldet til. Vi præster er ikke noget særligt på den måde. I den evangelisk-lutherske kirke, som Den Danske Folkekirke er, da er vi alle præster i forholdet til hinanden.

Ved gudstjenester og kirkelige handlinger beder vi en bestemt person om at trække i præstekjolen. Men i dagliglivet med hinanden, med familie, venner, fremmede og fjender, da er vi præster for hinanden. Vi er kaldede til at spejle Guds kærlighed ind i verden; den kærlighed, som Jesus viser os på korset.

Kærligheden er en vej, vi går med hinanden. Hvor man må gå, før man ved alt og kan alt.

På efteruddannelsen var der en af foredragsholderne, der var reklamemand, som skulle give os en udefrakommendes blik på os selv og på vores organisation. Det var Steen Bundgaard fra reklamefirmaet Yellow. Han havde lavet en fiktiv reklamekampagne for Folkekirken. Kampagnens titel var 'Folkekirken. Når alt det vi ved, ikke er nok'.

Vi ved så meget i dag og kan så meget. Alle informationer ligger tilgængelige på Google, og teknologisk er vi nået meget langt.

Alligevel er der stadig ting, hvor vi kommer til kort. Sygdomme, vi ikke ved nok om og ikke kan helbrede. Ulykker, vi ikke kan afværge. Vores forhold til hinanden, som både kan gøre os uendeligt lykkelige og uendeligt sårbare.

Så selvom vi i dag har mere information og teknologi til rådighed end nogensinde før, så kommer vi stadig til kort.

Og Folkekirken påstår ikke at have alle svarene eller at kunne løse alle vores problemer. Det er ikke den 'vare', som Folkekirken forsøger at sælge.

Folkekirken er et sted for tro, håb og kærlighed. Her handler det ikke om at nå et bestemt sted hen i livet. Tro, håb og kærlighed er en måde at leve livet på, når alt det, vi ved og kan, ikke er nok. Det er en måde at være menneske på. En måde at være sammen på. En måde at være præster for hinanden på.

Folkekirken er det sted, hvor vi alle er velkomne, før vi kan og ved nok. Og det er værd at reklamere for. På efteruddannelsen gik vi i hvert fald begejstrede fra foredraget.