Randers læser
Randers Kommune er vært for Danmarksindsamlingen 2023, og Randers Bibliotek er en del af dette med arrangementet Randers Læser 1. februar.
Randers Læser går ud på at få så mange som muligt til at læse for en god sag. Firmaet Danish Care Supply betaler for borgernes læsning, så hver enkelt læser er på den måde med til at støtte sårbare børn i verdens brændpunkter.
Ældre Sagen Randers er med til at støtte Danmarksindsamlingen 2023 i forbindelse med Randers Læser.
Ældre Sagen Randers har hver uge omkring 250 personer ude at vandre, og onsdag 1. februar ender flere af vandreturene ved henholdsvis Dronningborg Bibliotek, Kristrup Bibliotek og Hovedbiblioteket. Mens man nyder en kop kaffe, læses en historie op af bibliotekets medarbejdere, hvorefter de enkelte selv har mulighed for at læse i bibliotekets bøger.