Fortsæt til indhold

Gensyn med multikunstner

Kultur og byliv
gs

Nørhald Kunstforening slår lørdag 4. februar dørene op til en kraftfuld udstilling med multikunstneren Paul Madsen Cederdorff, 85, som tidligere har udstillet i forbindelse med blandt andet kunstforeningens 25 års jubilæum i 2012.

På udstillingen i februar præsenteres en mangfoldighed af kunst fra Paul Madsen Cederdorffs lange virke. Der vil være eksempler fra hans grafiske serier ”Atlantis” og ”Babylon” (hektografier), hvor myter og sagn danner baggrund for en kunstnerisk tolkende beretning om menneskelivet på godt og ondt.

Ferniseringen finder sted lørdag 4. februar i foyeren på Mellerup Fri- og Efterskole.

Alle er velkomne, og foreningen byder som altid på en lille forfriskning samt musikalsk underholdning.

Udstillingen er åben på alle hverdage kl. 14-17 (dog ikke uge 7, hvor skolen holder vinterferie). Sidste udstillingsdag er torsdag 2. marts.