Onlinemøde om at undgå indbrud
gs
Alle borgere i Randers Kommune er inviteret, når Randers Kommune og Østjyllands Politi i samarbejde med Bo Trygt holder online borgermøde om at undgå indbrud.
På mødet kan man få gode råd til at sikre sit hjem og svar på spørgsmål om indbrudsforebyggelse fra nogle af de største eksperter på området. Mødet giver også et indblik i de nyeste indbrudsstatistikker og tyvenes metoder.
Borgermødet foregår online onsdag 8. februar, og alle borgere i Randers Kommune har mulighed for at være med. Det kræver kun, at man tilmelder sig.