En drøm af en debut

Amagertorv ligger badet i tidlig formiddagssol, cafeen er halvt fyldt af brunchspisende og kaffedrikkende københavnere, og tjeneren er lutter hvidklædt parathed. Johanne står midt i cafeen. Store grønne øjne i et lille fint ansigt omkranset af et ildhav af lange krøller. Hun er så spinkel og fin, at begrebet hvepsetalje får helt ny betydning. Det skal vise sig, at den ydre skrøbelighed står i kontrast til en indre styrke og bevidsthed.

Spilopmager i Skanderborg

Johanne er barn af den jyske ånd, nærmere betegnet Skanderborg. Hendes mor er sygeplejerske, og hendes far ejer en boghandel. Hendes morfar spillede musik på hobbyplan, men ellers var familien ikke kunstneriske på et udøvende plan.
Johanne nipper til kaffen mens hun fortæller om en lykkelig barndom som midterbarn. En spilopmager, som blev sendt i musiklegestue, og hvor skolen skulle vise sig at være lidt af en prøvelse, idet hun havde meget svært ved at sidde stille. Senere gik Johanne til kor og klaver, og hun deltog i skolens teateropsætninger.
»Jeg fik manuskripter, som vi skulle lære, og jeg lærte dem simpelthen samme aften, som jeg havde fået dem om dagen. Alt andet skolearbejde slæbte jeg mig igennem,« fortæller skuespillerinden. Hun kom med i musicalgruppen Musical Syd i Århus, hvor hun kom under skuespiller Anders Baggesens vinger.

Luftige drømme

Hendes forældre »piskede« hende gennem gymnasiet. En skuespil- og sangkarriere virkede noget luftig i deres verden. Johanne måtte dyrke det ved siden af på eget initiativ, men de modarbejdede ikke hendes drømme.
Efter gymnasiet arbejdede Johanne på café og restaurant, og hun besluttede sig for at søge optagelse på Odense Teaterskole, fordi hun ikke havde de 300 kroner det kostede at søge på Statens Teaterskole. Hun var lige fyldt 19 år og blev ikke optaget. Året efter søgte Johanne ind på Statens Teaterskole og kom ind.
»Den første dag jeg kørte i skole sagde jeg til mig selv: Du skal være så modig Johanne - bare kast dig ud i det og vær ikke bange for at fejle. Vi havde en russisk lærer, og det var bare kæft-trit og retning. Jeg elskede hans undervisning. Det var benhårdt, hvor man skal stå på et ben i en time, gennemgå smerten og finde koncentrationen. Jeg tror jeg var klar til at dyrke det hårde i det,« lyder det fra Johanne.

Flot debut

Johanne Louise Schmidt susede igennem teaterskolen og landede solidt på begge ben i en drøm af en debutrolle som veninde til Diderots datter i 'Libertineren' på Grønnegårdsteatret. En rolle som passer til hendes statur og udstråling - kæk 20-årig i fuld sving med at forføre en ældre, lærd herre - i dette tilfælde Lars Mikkelsen som Diderot.
Anmelderne roste stykket og ikke mindst Johanne Louise Schmidt til skyerne. Johannes næste rolle er i 'Skrump' på Folketeatret, hvor Flemming Jensen har sat det privatiserede, danske sundhedsvæsen under lystighedens lup. Forestillingen er i øjeblikket på danmarksturne og opførse onsdag 11. november i Kulturhuset i SKanderborg.
»Det er en anden genre - mere farceagtigt. Det er ikke en genre, som vi har arbejdet meget med på skolen. Men det er så spændende. Jeg har lyst til at komme ud og prøve alt muligt,« siger Johanne Louise Schmidt med et smil.

Mere en anden

Lysten til alt muligt indbefatter også drømmen om de store roller på teatret i Henrik Ipsens stykker og Shakespeare. Film og tv er også på ønskelisten, men Johanne er bevidst om, at hvis man skal kunne fortælle historier om andre mennesker, så er det vigtigt selv at leve livet og ikke kun gå bag teatrets mure.
»Man bliver altid påvirket af sine roller. Når man er i en forestilling i en længere periode, så kommer emnerne man arbejder med til at fylde meget i ens privatliv. Forleden talte jeg med en kollega, og han sagde noget tankevækkende:«Tænk engang Johanne - i dag har vi været mere en anden, end vi har været os selv». Det er det, der er så fascinerende ved at spille skuespil. Man får mulighed for at prøve at være andre personligheder,« siger hun og skæver til sit ur. Johanne må af sted og siger tak for denne gang, hvorefter hun cykler videre ud i virkeligheden.