Fortsæt til indhold

Stadig billetter til Kandis i Harridslev

Kultur og byliv
sra

Lørdag den 11. marts kommer et af Danmarks mest kendte orkestre, Kandis, til Korshøjhallen i Harridslev, hvor der er fest, middag og danseglad musik hele aftenen.

Arrangøren Smiff09 kan melde om stor interesse for festen, men der er stadig cirka 150 billetter tilbage, inden foreningen kan melde udsolgt.

De er igen i år klar med en festlig pyntet hal, veloplagt personale i baren og god mad, og selvfølgelig hele omdrejningspunktet i form af fest og danseglad musik med DJ Peter Dalsgaard og Kandis.

DJ Peter Dalsgaard fra Randers underholder under spisningen. Han rejser rundt sammen med Kandis, og han har en fantastisk evne til at læse sit publikum og spille netop lige den musik, som gæsterne vil høre.

Billetter til festen kan købes på smiff.dk.