Anders Blichfeldt om livet og musikken
Titlen er meget passende: ”Et liv i tonernes verden”, når big Fat Snake-forsangeren kommer til InSide i Hammel
Tirsdag 23. november kl. 20.00 kan man høre Anders Blichfeldt fortælle om sit liv og sin musikalske karriere i Kulturhuset InSide i Hammel. Han er fantastisk i Big Fat Snake, og også en af landets bedste i genren ”En mand og en guitar”.
Når Anders Blichfeldt står ”nøgen” på scenen uden rygstøtte af sit sædvanlige band opstår en anden slags magi. Tilskuerne får et kig ind i sangskriverens værksted på en aften, hvor det også kommer til at handle om livets og musikkens mere alvorlige sider. Man får både forsiden og bagsiden af medaljen fra en karriere, de fleste har fulgt gennem medierne, men som ikke ret mange kender indefra.
Undervejs giver Anders eksempler på sange fra sit store katalog, både dem vi kender og dem, han har gemt indtil nu.
Det bliver en aften med en blanding af tale og sang, hvor deltagerne får en god fornemmelse af mennesket Anders Blichfeldt og af, hvad der kræves for at holde skruen i musikbranchens oprørte vande gennem mere end 20 år.
Billetter kan købes på bibliotekerne i Favrskov og på www.favrskovbilletten.dk Forsalg: 125 kr. Entré 150 kr. Ung 75 kr. Menu kan bestilles på tlf.: 8964 1512