Fortsæt til indhold

Dyr fra drømmeland og bunden af havet

Maj Olika har sluppet sin fantasi løs i de billeder, hun udstiller.

Kultur og byliv

Maj Olika udstiller akvareller og gouacher på Åby Bibliotek i marts måned, fremgår det af en pressemeddelelse.

Her kan du møde menneskelignende væsner og dyr fra det ubevidste, drømmenes dal, bunden af havet, intergalaktiske elevatorer og tusmørkeland.

Nogle ser dig lige i øjnene, andre har noget for med hinanden.

Hvad er der på færde? Mistro, venskab, trøst, tillid, nysgerrighed, modløshed, sammenhold, tavshed, omsorg, hovmod og meget mere.

Billedsproget er humoristisk, melankolsk, intenst og primitivt.

Maj Olika har gået på Grafisk Skole og hun har arbejdet med høj- og dybtryk, tegning, børnebogsillustrationer, maleri og de sidste fire år har hun arbejdet med de akvareller som kan ses på denne udstilling. Maleriet er en passion ved siden af jobbet som leder af en genbrugsbutik.