Fra græs til frodig køkkenhave
gs
Haveselskabet Randers kredsen inviterer til foredrag torsdag 16. marts med Marie Junker Boesen i Spentrup Sognegård.
Marie er faglært økologisk landmand, selvstændig grøntsagsgartner og højskolelærer. Hun vil i sit foredrag gennemgå, hvordan græsplænen kan omdannes til en levende og økologisk køkkenhave. Eller hvordan den eksisterende køkkenhave, bliver frodig og giver et flot udbytte. Der vil være masser af praktiske tips undervejs, og hun kommer ind på forskellige afgrøder, og hvordan jorden gives de bedste betingelser.
Foredraget er både til helt nye haveejere og dem, der har haft køkkenhave i mange år. Der er noget at hente for alle.
Se mere på Haveselskabets hjemmeside: haveselskabet.dk/randers