Oplev verdenskendt violinist i Kulturhuset
André Rieu live fra Maastricht
Skanderborg Lørdag 28. juli kl. 20 og søndag 29. juli kl. 16 spiller den verdenskendte violinist André Rieu to koncerter i sin hjemby Maastricht. De to koncerter livestreames til en række biografer verden over, herunder Biografen Kulturhuset Skanderborg.
André Rieu giver hvert år koncert i sin hjemby Maastricht i Holland. I de middelalderlige rammer i Maastricht, fyldes byens flotte torv med fans fra hele verden. André Rieu optræder sammen med sit 60 personers store Johann Strauss Orkester, sopraner, tenorer og helt specielle gæster.
Årets tema er ”Amore, My Tribute to Love” eller ”Hyldest til kærligheden”. Koncerterne er André Rieus kærlighedserklæring til musik, til hans kone og børn og til hans Johann Strauss orkester, som han har optrådt sammen med i mere end 30 år. Hermed følger han op på albummet ”Amore” fra 2017, der indeholder klassiske og populære kærlighedssange fra hele verden.
Den engelske TV-vært Charlotte Hawkins præsenterer koncerterne og interviewer nogle af de tilstedeværende fans. Efter koncerterne taler hun desuden med André Rieu.
Billetter kan bestilles på Kulturhusets hjemmeside. Koncerterne vises med danske undertekster.
logy