Fortsæt til indhold

Tåning er tilbage med jazzsøndag og to bands

Kultur og byliv
Jørgen Bollerup Hansen

Poul Bjerregaard Thomsen er for femte gang på banen med Tåning Jazz Festival, det sker søndag 29. juli med jazz fra kl. 12 til 18.

Musikken leveres af Jan Svarer og Anders Erbo Jazz Humørforsyning, der går på scenen kl. 12. Samt af Vestre Jazzværk, der går på scenen kl. 15.

Den lille festival foregår på Poul Bjerregaards fødegård, på - som han selv har yndet at fremhæve - gårdens gamle mødding, som vel at mærke er ren og fin.

I sidste uge ringede Poul Bjerregaard Thomsen så med en positiv nyhed.

"Jeg har fået en donation fra Nordea Fonden på 15.000 kr., og det er jeg rigtig glad for, da festivalen har et samlet budget på godt 120.000 kr.. Det første år kom der cirka 75 tilskuere, i år forventer jeg omkring 300. Den lille festival for traditionel jazz har efterhånden fået sit faste publikum," siger Poul Bjerregaard, der har involveret sig i det lokale kulturliv efter han er vendt tilbage til Danmark efter et langt arbejdsliv i Bruxelles.med kommunikation i EU .

Billetsalget er startet på hjemmesiden www.taaningjazzfestival.dk.