Min dårlige smag

klumme Jeg gemte i flere år på en pinlig hemmelighed. Især i professionel sammenhæng blev den skjult. Det forekom mig, at man helst skulle have læst tunge, traurige, tyske tibindsværker af (aner)kendt ophav.

Så jeg lånte, læste og fik mange gode oplevelser - men når så sommerferien nærmede sig, faldt jeg igen i. På sommerhushylder, loppemarkeder og hotellers byttehylder. Triviallitterære fristelser lurede overalt.

Men ikke på biblioteket. Her er kun kvalitetslitteratur, fordi bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet og det skal ske gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet. Det står i lov om biblioteker, at bøger skal være af god kvalitet - ellers der er ingen adgang. Sådan kan en kort, men også usand, klumme sluttes.

Forsimpling og fordummelse

Men lidt mere nuanceret kan man konstatere, at efterspørgsel og kvalitet i udvalget på biblioteket er årsag til tilbagevendende debat. Ikke mindst fordi den gode smag udvikler sig over tid. Men hvad med den dårlige smag - triviallitteraturen?

Triviallitteratur bruges som en betegnelse af litteratur som "i vid udstrækning gør brug af skabeloner, klichéer, fraser og sætstykker". Sådan definerer den store danske encyklopædi i dag begrebet.

Triviallitteraturen kaldes også kiosklitteratur, som 'Ordbog over det danske sprog' definerer som "underlødig litteratur der forhandles af kiosker. En kynisk Spekulation i Forsimpling og Fordummelse, der truer med at underminere vor folkelige Kultur".

Ordbogen er fra 1956 og afspejler den tids kultur- og kvalitetsbegreb. Bemærk her, at triviallitteraturen blev opfattet som decideret skadelig. De klassiske eksempler er forfattere som Hazel, Cartland, Cavling og Korch. Så tag dig i agt - romanerne findes stadig på biblioteket.

Andre forsøg på kategorisering har sigtet mod trivilitteraturens simple form og ordinære indhold, og om den indbød til virkelighedsflugt og simpel identifikation? Omvendt må god litteratur altså være kompleks, virkelighedsnær og svær at identificere sig med?

Det giver ikke den store mening. Jeg er stor tilhænger af den romanbaserede virkelighedsflugt.

Let læsning

Er det her blot en akademisk diskussion? Både og. I dag indkøber bibliotekerne i høj grad den litteratur, der efterspørges - med henvisning til hensynet om alsidighed og aktualitet. Men der er også noget, der ikke indkøbes. F.eks. 'Bill og Ben'.

Der er altså en grænse for, hvor triviel litteratur biblioteket bekoster. Af økonomiske grunde forstås - noget må, af hensyn til budgettet, fravælges. Så med henvisning til økonomien kan biblioteket stadig prioritere 'den gode smag'.

Når det er sagt, så vidner bibliotekets udbud om, at der indkøbes både finlitterært og populært. Bibliotekernes succes måles hovedsageligt på udlån så set i det perspektiv, er det en skidt idé at udelukke det populære. Et nyere begreb, som især den angelsaksiske verden bruger er 'light reading'. Det tiltaler mig, fordi fokus her er på formålet og fornøjelsen ved læsningen.

Her er et par helt personlige bud på underholdende 'light reading', som benytter sig af triviallitterære virkemidler. Disse vil jeg, uden at skamme mig over min dårlige smag, hermed anbefale:

Underholdende romaner

Alexander Dumas: 'De tre musketerer'.

Helten D'Artagnan møder tre ædle musketerer. Han udsættes for prøver og optages i broderskabet, og sammen drager de ud for at redde verden. Berømt føljetonroman, som fortrinsvis blev skrevet for at holde Dumas' kreditorer stangen. I dag en klassiker men fuld af ramasjang.

Jan Guillou: Hamilton-serien.

Adelig spion - Carl Hamilton klarer intrigerne for konge og fædreland. James Bond tilsat Ikea-køkken og nordisk mørke. Ramasjang-roman af de bedre.

Hanne Vibeke Holst: 'Kronprinsessen', 'Kongemordet', 'Dronningeofret'.

Et kontroversielt valg, men stilistisk bruger Holst triviallitterære virkemidler. Det er meget underholdende, og jeg har med stor fornøjelse læst trilogien om Charlotte Damgaards vej til statsministerposten.

Sådan - hemmeligheden er afsløret. Ovenstående romaner kan alle fås på biblioteket, og jeg vil bevæge mig ud i sommerlandet, hvor (endnu) mere triviallitterære fristelser lurer.