Hjemmelavet is og lækre sprøde vafler
Intet er bedre i sommervarmen end en dejlig kold is
GOURMETGUIDE Det er sommer, og hvad er bedre end at køle sig lidt af i varmen end med en is. Og når den er hjemmelavet, er det allerbedst.
Her er opskriften på en lækker, men nem is, som helt sikkert vil skabe glæde hos både store og små.
Is på foodprocessor
Sukkerlagen til sorbeten laves ud af følgende ingredienser:
½ dl hvidvin
1 dl vand
1 dl sukker
1 blad Laurbærblad, 1 korn sort peber, lidt citron saft, vanilje
Brug 250 gram friske jordbær eller andre bær (frys) til at give smag.
Sådan gør du:
Del 1: Sukkerlagen koges op og herefter sigtes de frosne jordbær direkte ned i foodprocessoren. Kør til en ensartet masse og sæt den herefter i fryseren i minimun en time.
Del 2: Til vaflerne skal du bruge 100 gram smeltet smør, 100 gram sukker, 90 gram mel og 1 dl. æggehvider (svare til 2-3 æg).
Det varme smør røres med sukker til det opløses, herefter køres dejen glat med hvedemel og til sidst æggehviderne.
1 stor spsk. masse smøres på smurt bagepapir (cirkel i tyndt lag), og bages i ovn ved 200 grader på en smurt bagepapir.
Bagetiden er mellem 4-7 minutter, dejen skal være gylden. Vaflerne kan kun foldes, når de er varme. Hvis det driller, kan en linseform vendt på hoved bruges.
Ved anretning er flødeskum og lidt friske bær på helt perfekt.
Rigtig god fornøjelse!